Vestegnen: Voldsomt uheld i kryds på hovedvej

Torsdag aften er beredskabet talstærkt til stede i et kryds i Hvidovre, da der er sket et voldsomt færdselsheld

Torsdag klokken 20.48 har Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet fået en anmeldelse om et voldsomt uheld i krydset mellem Kettegård Alle og Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Beredskabet arbejder nu ved uheldet.

Vidner på stedet fortæller, at lyskrydset er gået ud, og at det har været i stykker i flere dage. Bilister der skal ad Avedøre Havnevej eller Kettegård Alle bør derfor være opmærksom på, at lyskrydset ikke virker.

SE OGSÅ: VOLDSOMT FÆRDSELSUHELD I KRYDS: FLERE BILER SMADRET

OPDATERING KLOKKEN 21.25

En kilde fra beredskabet oplyser til Presse-fotos.dk, at to biler har været impliceret i uheldet. Der er ikke umiddelbart alvorlig tilskadekomst.

Beredskabet har samtidig forladt stedet igen.