Vestegnen: Voldsomt uheld i stort kryds

Onsdag middag er der sket et voldsomt færdselsuheld i et kryds i Ishøj. Brandvæsen og ambulance er på stedet

Onsdag omkring klokken 12.00 hamrede to personbiler ind i hinanden i krydset mellem Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej i Ishøj.

Anmeldelsen til Beredskab 4K indløb klokken 12.05, og kort efter var en brandbil og en ambulance på stedet for at assistere bilisterne.

SE OGSÅ: DANSK FERIEPARADIS: KVINDE FUNDET UDEN HOVED OG HÆNDER

Presse-fotos.dks udsendte befandt sig også i krydset.

“Det er to biler, der er stødt sammen. Brandvæsenet har hjulpet en kvinde omkring de 40 år ud af den ene bil,” fortæller han.

På billeder kan man se, at airbags i begge biler er gået, og at begge køretøjer har skader på hovedsageligt fronten.

Trafikken i krydset var kortvarigt påvirket, da brandvæsenet spærrede af for at få arbejdsro.

Der er ikke sket livstruende skader i forbindelse med uheldet.