Vestegnen: To teenagere smidt i fængsel for røveri

To teenagere skal nu i fængsel efter blandt andet at have begået røveri i Taastrup

Retten i Glostrup har i dag taget stilling i en sag, hvor en 16-årig og en 17-årig dreng var tiltalt for blandt andet et røveri i Taastrup.

Det oplyser anklagemyndigheden.

Den ene af teenagerne blev idømt 15 måneders fængsel, hvor 12 af dem blev gjort betinget, mens den anden blev idømt ni måneders fængsel, hvor otte af dem blev gjort betinget.

”Der var tale om en tilståelsessag og på grund af de dømtes alder, bliver de begge henvist til ungdomskriminalitetsnævnet”, siger anklagerfuldmægtig Carl Riisgaard.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvad de to teenagere blev dømt for ud over røveriet.

SE OGSÅ: MINDREÅRIG DRENG STUKKET NED I SKOLETIDEN