Vestegnen: To ambulancer rykker ud til uheld

Lørdag aften ved 21-tiden er der sket et færdselsuheld mellem to biler i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi er sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten netop rykket ud til et færdselsuheld på Hvidovrevej i Hvidovre.

Her er to personbiler kørt ind i hinanden. Det er sket ved, at den ene af bilerne er kørt op i den anden.

To ambulancer er kørt ud til stedet for at behandle bilister. Der er tale om lettere tilskadekomst.

Brandvæsenet er i gang med oprydningsarbejdet. De to biler skal blandt andet fjernes fra vejen.

SE OGSÅ: FLERE DØDE I FLYSTYRT I SCHWEIZ