Vestegnen: Politi og brandvæsen rykker til brand på villagrund

Brandvæsen og politi er mandag eftermiddag rykket ud til brand på en adresse i Rødovre

Mandag klokken 15.58 har Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab fået en anmeldelse om brand i et hegn på en villagrund på Grønbækvej i Rødovre.

Brandvæsenet var særligt bekymret, fordi flammerne var tæt på at sprede til sig huset.

Kort efter anmeldelsen ankom beredskabet til adressen i mindst fire udrykningskøretøjer, hvor efter politiet fik afspærret, og brandvæsenet påbegyndte slukningsarbejdet af det brændende træhegn.

Ikke længe efter var branden slukket, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Flammerne blev slukket, inden de fik fat i huset – tilbage står nu et afbrændt hegn.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.