Vestegnen: Drama på motorvej

Der er netop nu kraftig røgudvikling på en motorvej langs den københavnske vestegn

Tidligt mandag aften kort før klokken 18 er der drama på Motorring 3-motorvejen i nordgående retning ved Rødovre.

Her melder Presse-fotos.dks udsendte, at en personbil ryger kraftigt.

“Den er inde i nødsporet, men der er rigtig meget røg. Til trods for de er der ikke kødannelse lige nu,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er meget røg på motorvejen

Klokken 18.25 er der endnu ikke kommet nogle udrykningskøretøjer til stedet – det er uklart, om de er på vej.

Vejdirektoratet har heller ikke yderligere oplysninger i sagen.

På nuværende tidspunkt har røgen ikke effekt på motorvejskørslen, men bilister bør være opmærksomme og køre forsigtigt.