Lørdag aften strømmer folk til Brøndby Hallen, hvor de første kampe årets Unite Championship allerede er blevet kæmpet. Fightere fra Albertslund, Århus og blandt andet Belgien er leverer varen med tekniske slag, spark og stærk clinch.
Publikum har ikke nået at finde sig helt tilpas, før de må stoppe op og kigge mod ringen, fordi kampene er for spændende til at misse udvekslingerne i buret.
Den helt store performance er uden tvivl kommet fra den unge Ali Abduljabar fra Mikenta i Albertslund. Den unge fighter kom ind til råb og jubel fra fans og gik fra buret med dommerstemmerne 3-0 og et stående bifald.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Men det var kun lige til aftenens første knockout fandt sted.
Carl Nielsen og Samuel Gonzalez går i buret og kampen er en tæt battle, hvor begge unge fightere giver hinanden kamp til stregen. Efter en tæt udveksling ser Carl Nielsen sin mulighed og langer et knæ afsted mod sin modstander, som bliver sendt i gulvet.
Begge fightere viser sin respekt for hinanden og får publikum til at rejse sig for at sige en kæmpe tak for en kamp, der kunne gå begge veje, men endte med Carl Nielsen som vinder via KO.
Presse-fotos.dk kommer til at følge eventet gennem hele aftenen, hvor fightere som Johannes Bakke og Mehmet Akin også er klar til at løfte taget i Brøndby Hallen.