Vestegnen: Fem udrykningskøretøjer haster til uheld i lyskryds

Beredskabet er netop nu til stede i et lyskryds i Rødovre, hvor der er sket et færdselsuheld

Københavns Vestegns Politi er sammen med brandvæsenet og ambulancetjeneste fredag eftermiddag rykket ud til krydset mellem Jyllingevej og Tårnvej i Rødovre, hvor der er sket et færdselsuheld mellem to personbiler.

Bilerne er nu kørt ind til siden, mens brandvæsenet er i gang med oprydningsarbejdet.

Dele af krydset er i den forbindelse blevet spærret af politiet.

Mindst fem udrykningskøretøjer deltager i arbejdet.

Der skal dog ikke være tale om alvorlig personskade, da ambulanceredderne på nuværende tidspunkt tilser bilisterne på stedet.

Billeder fra stedet indikerer heller ikke, at de to biler har store skader.

Anmeldelsen indløb klokken 13.53.

Lyskrydset åbnes snarest.

SE OGSÅ: KVINDE HASTET TIL HOSPITALET EFTER ALVORLIG ULYKKE: UNDGIK RÅDYR