Hedehusene: Brand i hus – en behandles i ambulance

Tirsdag aften er politi, brandvæsen og ambulance til stede ved en brand i Hedehusene

Tirsdag klokken 19.20 har brandvæsenet sammen med Københavns Vestegns Politi fået en anmeldelse af brand i et hus på Skjørrings Vænge i Hedehusene.

Derfor er flere brandbiler og politibiler hastet ud til adressen, hvor brandslangerne blev hevet ud af køretøjerne, ind i huset, og slukningsarbejdet påbegyndte.

I den indledende anmeldelse lød det, at der var røg under taget, og på stedet har indsatslederen bekræftet over for Presse-fotos.dks udsendte, at der foregik en mindre brand.

“Der lugter også kraftigt af røg i området,” fortæller vores udsendte.

SE OGSÅ: FORÆLDRE BLEV DRÆBT I ULYKKE – BØRN PÅ FEM OG NI ÅR OVERLEVER

En person er blevet behandlet for eventuelle røgskader i ambulancen, men vedkommende er ikke kommet alvorligt til skade.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med brandårsagen.