Vejle: Politi-, brand og redningsmandskab til bygningsbrand

Flere udrykningskøretøjer fylder onsdag eftermiddag en vej i Vejle efter en brand i en ejendom

Onsdag eftermiddag ved 14-tiden er både brandbiler, politibiler og en ambulance til stede på Aagade i Vejle, da der har været brand i en ejendom på vejen.

Kort efter anmeldelsen ankom beredskabet til adressen, hvor også Presse-fotos.dks fotograf var til stede.

”Branden er blevet slukket, men det kan godt tyde på, at en person bliver behandlet i ambulancen. Noget kan indikere, at flammerne er startet i kælderen,” fortæller fotografen.

Det er dog ikke blevet bekræftet af myndighederne. Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi og Vejle Brandvæsen, men det har ikke været muligt.

SE OGSÅ: 47-ÅRIG KVINDE AFGÅET VED DØDEN EFTER FÆRDSELSULYKKE

Brandvæsenet er netop nu i gang med at ventilere på adressen. Det bliver gjort ved at åbne vinduerne og benytte sig af en ventilator.