Vej fuldstændig spærret efter bilbrand

Foto: Hovedstadens Beredskab

En bil står onsdag eftermiddag i brand på Frederiksberg, derfor har beredskabet nu lukket området fuldstændig

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab har onsdag eftermiddag omkring klokken 16.10 modtaget en anmeldelse om, at der er ild i en bil på Alhambravej på Frederiksberg.

Derfor er vejen nu lukket for trafik i begge retninger, oplyser Hovedstadens Beredskab.

Man forventer, at være færdige med branden klokken 16.45, hvor der vil blive åbnet op igen.

SE OGSÅ: 59-ÅRIGE KØRTE MED VANVIDSPROMILLE – NU ER HAN FÆNGSLET

OPDATERING:

Hovedstadens Beredskab oplyser, at man var hurtigt fremme på stedet og slukkede branden. Desværre stod bilen dog ikke til at redde.

Alhambravej er igen åben for færdsel.

Ingen personer meldes tilskadekomne.

Foto: Hovedstadens Beredskab
Alhambravej lukket i forbindelse med branden