Varevogn står i store flammer på motorvej

En varevogn står netop nu i brand på en motorvej, hvor beredskabet har set sig nødsaget til at afspærre en frakørsel

Der strækker sig mandag kort før klokken 15.00 en flere kilometer lang kø på Fynske Motorvej fra afkørsel 51 Odense S.

Det skyldes, at en varevogn står i brand omkring afkørslen.

Fyns Politi er sammen med brandvæsenet ankommet til stedet, hvor man kunne konstatere meterhøje flammer i køretøjet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Slukningsarbejdet er i gang og i den forbindelse har man afspærret afkørslen ved Odense S i retning mod Jylland.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Tidshorisonten for genåbning af motorvejen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Vejdirektoratet oplyser klokken 14.45, at bilister i vestgående retning møder køen af biler kort før Højby.