En varebil er endt i grøften under et sammenstød på en landevej, mens en personbil er blevet smadret
Tirsdag eftermiddag har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld på Vardevej mellem Tarm og Lyne, hvor to køretøjer er involveret.
Det oplyser vagtchef ved politikredsen Jan Nørrum til Presse-fotos.dk.
“Føreren af varebilen fejlvurderer afstanden til den modkørende, da han vil lave en overhaling og så støder de sammen,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Under sammenstødet ender varebilen med at blive slynget ned i grøften, mens hele den ene side af personbilens front og side er ødelagt.
“Men der er heldigvis ikke nogen personer, der er kommet til skade,” siger Jan Nørrum.
Han oplyser, at føreren af varebilen er blevet sigtet i sagen og vil modtage en bøde.
Vardevej var i en periode efter uheldet afspærret, mens oprydningsarbejdet stod på, men er nu fuld åben for færdsel igen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 15.24.



