Vanløse: Glemt plastik på tændt komfur starter brand

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag eftermiddag ud til en anmeldelse om brand i en lejlighed i Vanløse

Tirsdag omkring klokken 13.30 fik Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi en anmeldelse om brand i en lejlighed på Åbakkevej i Vanløse.

Derfor rykkede flere brandbiler og en patruljebil ud mod adressen.

”Der er en person i lejligheden, der har glemt noget plastik på et tændt komfur, og det har så sat nogle flammer i gang. Da vi kommer frem til stedet, er branden dog slukket,” fortæller operationschefen fra Hovedstadens Beredskab til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: UPS – DET VAR DEN FORKERTE MCDRIVE: DERFOR KØRTE KVINDE GALT I SIN DYRE MERCEDES

Der er ikke meldinger om alvorlig tilskadekomst efter branden.