Vandfald i Danmark – når sneen smelter på Bornholm

Danmarks største – og også de fleste – vandfald ligger på Bornholm.
I Døndalen knejser en klippeside sig mere end 20 meter op i luften – og fra toppen rinder vandet i et flot vandfald ud over klippesiden.

Vandfald i Døndalen på Bornholm

Når sneen smelter i foråret fyldes marker og vandløb med smeltevand, hvilket traditionelt gør vandfaldene på Bornholm smukkest i foråret.
Vandet løber over den hårde klippefyldte og til tider frosne undergrund i små bække for at flyde ud i vandfaldet.


Vi har besøgt tre af Bornholms smukke vandfald i slutningen af februar 2021, efter en længere periode med massive snemængder på Bornholm.

De fleste steder er det muligt at parkere indenfor få hundrede meter fra vandfaldet, hvorfor er besøg også egner sig som udflugt med de mindste.
Husk blot gummistøvler og varmt tøj – det er vådt, smattet og vinden kan føles kold.

Stavehøl vandfaldet
Stavehøl vandfaldet
Stavehøl vandfaldet
Døndalen

Døndalen
Det røde vandfald ved Skelbro
Det røde vandfald ved Skelbro
Det røde vandfald ved Skelbro
Det røde vandfald ved Skelbro
Det røde vandfald ved Skelbro

På turen rundt omkring Bornholm er der rig mulighed for også at stifte bekendtskab med flere af Bornholms smukke kirker.
På grund af risikoen for coronasmitte er de fleste kirker dog lukket (februar 2021), og må alene betragtes udefra.