Ungdomskorps på redningsøvelse

Presse-fotos.dk var torsdag inviteret med til redningsøvelse af Hovedstadens Beredskabs Ungdomsbrandkorps.

Hos ungdomsbrandkorpset får unge mulighed for at lære om brandmandsfaget og udvikle generelle og sociale kompetencer, som ruster dem til til både skolegang og arbejdsmarkedet.

Det er uddannede brandmænd og ambulancereddere der står for at undervise de unge brandkadetter.

Torsdagens øvelse gik ud på, at de unge kadetter skulle forsøge at redde en person op af vandet kun ved brugen af deres stemme. De skulle altså guide og motivere personen, som var faldet i vandet, så vedkommende kunne hjælpes op.

Presse-fotos.dk siger tak til både Hovedstadens Beredskab og Hovedstadens Beredskabs Ungdomsbrandkorps for at invitere os med på øvelse.