Da sneen kom til Roskilde tirsdag aften kom ulykkerne også med. Omkring Trekoner Alle i Roskilde skete der to uheld da snevejret var på sit højeste.
Det skriver sn.dk.
Det ene af de to uheld var mere alvorligt end det andet. En 14-årig pige blev ramt af en bil, da bilen blev ved med at glide efter bilisten havde trådt på bremsen.
LIGE NU LÆSER ANDRE: FÆRDSELSUHELD VED LIDL – BIL RAMMER BUTIKSSKILT
Omkring klokken 18 tirsdag aften kom en 32-årig mand kørende ad Østre Ringvej, hvor den unge pige skulle krydse vejen. Da manden trådte bremsen i bund for at stoppe for det røde lyd, blev bilen ved med at glide og ramte den unge pige i fodgængerfeltet.
Bilen kom kørende ned ad bakke og det glatte føre gjorde, at bilisten ikke havde en chance for at stoppe inden bilen ramte barnet.
En ambulance hastede til stedet og bragte pigen til hospitalet, så hun kunne tilses for skader. Meldingen fra hospitalet lød, at hun heldigvis var sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.