Ung mand stikker af fra uheld – kørt galt igen kort efter

En ung bilist forårsagede flere ulykker inden for meget kort tid, da han stak af fra det ene uheld og var skyld i et harmonikasammenstød blot 3,6 kilometer længere nede af vejen. Uheldet skete Skærtorsdag og nu har politiet nye oplysninger.

Det skriver TV 2 Fyn.

Politiet fik anmeldelsen om et færdselsuheld i krydset mellem Nyborgvej og Ejbygade i Odense. Her stod en bil og ventede for rødt lys, da den pludselig blev påkørt.

Men den unge bilist var ikke på stedet, men i stedet fortsatte han sin kørsel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blot kort tid efter var den gal igen da manden påkørte to biler, der ventede for rødt lys i krydset mellem  Ørbækvej og Hollufgårdsvej.

Her blev både politi og redningsmandskab kaldt til stedet og betjentene fik kontakt til den unge mand. Men der er ingen mistanke om, at manden skulle være påvirket af hverken alkohol eller narko.

I stedet mener politiet, at sukkersyge kan være skyld i begge ulykker, skriver mediet.

Flere nyheder fra Fyn