Ung mand stak 64-årig adskillige gange i ansigtet med “knivlignende genstand” i boligområde

En 29-årig mand overfaldt og stak en 64-årig mand adskillige gange i ansigtet med en “knivlignende genstand” på Hybenvej i Horsens onsdag eftermiddag. 

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Cirka en time gik der fra overfaldet på Hybenvej, før den 29-årige mand blev anholdt og sigtet af politiet i Horsens. 

Den 29-årige fremstilles torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Det vides ikke, hvad den 64-årige mands tilstand er, men Sydøstjyllands Politi oplyser, at han ikke har været i livsfare siden overfaldet. 

Manden formodes at være psykisk syg, og ifølge politiet kendte den 29-årige og den 64-årige ikke hinanden. 

Sydøstjyllands Politi udtaler således om sagen:

’Vi er meget tilfredse med en hurtig anholdelse af den formodede gerningsmand, så borgerne inden for kort tid igen kunne føle sig trygge i nærområdet,’ fortæller politiinspektør Carit Andersens fra Sydøstjyllands Politi, der tilføjer: ’

Grundlovsforhøret bliver afholdt for lukkede døre, og derfor har politiet ikke yderligere oplysninger at dele med offentlighederne i sagen.