Ung mand mister livet i tragisk sag

En 25-årig årig mand har mistet sit liv efter det, som politiet oplyser er en tragisk ulykke

Lørdag har lægerne valgt at opgive kampen for en 25-årige mands liv.

Han er derfor blevet erklæret død.

Manden var involveret i en drukneulykke den 4. september, da han om aftenen faldt i vandet i midtbyen af Aalborg mellem Limfjordsbroen og Utzon Centret.

“Dykkere finder personen i vandet, før helikopteren når frem,” sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi kort efter drukneulykken til TV 2.

Den 25-årige mand modtog førstehjælp på stedet og blev siden bragt på hospitalet, hvor han har været i livsfare og lagt i kunstig koma.

“Vi har grundigt undersøgt omstændighederne, og vores klare opfattelse er, at det er en tragisk ulykke,” lyder det fra politikommissær ved Nordjyllands Politi Henrik Kjær Hansen til B.T..

Den unge mands familie er blevet underrettet om dødsfaldet.

Nordjyllands Politi mener, at den 25-årige mand var beruset, og det var grunden til, at han faldt i vandet.

Det formoder politiet på baggrund af vidneforklaringer og videomateriale.

Redningsmandskabet modtog anmeldelsen om forholdet den 4. september klokken 22.29.

En realitydeltager var tæt på at miste sit liv efter en alvorlig hændelse på en fodboldbane i løbet af denne uge. Her kom han galt afsted, da spillede som målmand og pludselig mistede bevidstheden.

Illustrationsfoto