Ung mand mishandler hvalp: Nu har politiet reageret

Foto: Privat

Et Facebookopslag gik torsdag aften viralt, da en person tog billeder af en ung mand, der mishandlede sin hvalp i Aarhus. Opslaget førte til en lang række anmeldelser af forholdet, som politiet nu har reageret på

‘Jeg gik tur med min hund i parken ved 17-tiden i dag (torsdag red.) og oplevede en ung mand mishandle sin lille, hvide hvalp på mest frygtelige vis. Han kastede den ned i jorden flere gange og var utroligt voldelig mod den, den skreg højlydt og var tydeligt ekstremt bange for ham. Den kunne næsten ikke gå, og den så ud til at være meget undervægtig.’

Sådan startede en anonym kvinde torsdag aften sit facebookopslag efter at have været vidne til en uhyggelig episode i den aarhusianske bydel Åbyhøj.

Til opslaget vedhæftede kvinden flere billeder af den aggressive mand, der hiver fat i hunden og efterfølgende forsvinder.

SE OGSÅ: BREAKING: BOMBE SPRÆNGER VED RÆKKEHUS

Opslaget havde ikke ligget online længe, før det væltede ind med kommentarer, delinger og reaktioner.

Det resulterede i flere anmeldelser om mulig vanrøgt at hunden til Østjyllands Politi.

Derfor er politikredsen fredag morgen kørt ud til den pågældende mands adresse, hvor man har fjernet hunden, mens sagen bliver undersøgt nærmere.

‘Blandt andet skal vi se på, hvad ejeren eventuelt skal sigtes for,’ lyder det fra Østjyllands Politi.

Politikredsen nævner ikke, hvilken tilstand hunden blev hentet i.

Du kan se hele opslaget, der gik viralt, her: Politiet rykker ud til anmeldelse om hundemishandling

OPDATERING:

Hunden er nu blevet aflivet: HUND BLEV MISHANDLET: NU ER DEN AFLIVET