Ung mand i problemer på Vestegnen

Brandvæsenet arbejder her ved bilen

Tirsdag aften har brandvæsenet modtaget en anmeldelse om bilbrand på Vejlegårdsvej i Vallensbæk og er derfor rykket ud til stedet i en enkelt brandbil.

Ved ankomst til stedet kunne konstateres rydelig røg i kabinen, og derfor blev en brandslange trukket ud.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Der er tale om en ung mand, der under kørslen pludselig kunne se, at bilen begyndte at udvikle røg. Brandvæsenet arbejdede på stedet i lidt mere end 40 minutter og er kørt mod stationen igen,” lyder det fra vores udsendte.

Situationen kom under kontrol, før køretøjet udbrændte. Ingen personer er kommet til skade.

De nærmere årsager til branden er ikke kendt.