Ung mand fundet død

En sandsynligvis 26-årig mand er fundet død i et hus, oplyser politiet. Undersøgelserne på stedet fortsætter

Natten til søndag var et hus i midtjyske Ilskov i voldsomme flammer. Da branden var slukket, fandt beredskabet en død person i ejendommen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Henad formiddagen arbejdede Midt- og Vestjyllands Politi i huset for at fastslå brandårsagen, mens man i en periode ikke kunne identificere den afdøde.

SE OGSÅ: LILLE PIGE VOLDTAGET ADSKILLELIGE GANGE

Men mandag melder politikredsen ud, at det med al sandsynlighed er en af husets beboere, der er død. Nemlig en 26-årig mand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi går ud fra, at det er lejlighedens beboer, men det vil blive fastslået ved obduktion i løbet af næste uge. Vi har underrettet familien til lejlighedens beboer, men får først 100 procent sikkerhed ved obduktion,” fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even til TV Midtvest.

Ingen af ejendommens andre beboere er kommet til skade ved branden.

Politiet har endnu ikke kunne klarlægge brandårsagen, men vagtchefen oplyser, at undersøgelserne vil fortsætte i denne uge.