Politiet søger nu vidner til en episode, hvor en ung mand angreb en grillbar i Sønderborg med en molotovcocktail. Det resulterede i, at stedet brændte ned til grunden
Kan du hjælpe Syd- og Sønderjyllands Politi?
Den 2. oktober tidligt om morgenen kastede en ung mand en molotovcocktail mod en grillbar på Grundtvigs Plads i Sønderborg.
Det antændte efterfølgende adressen, og grillbaren brændte ned til grunden,
Syd- og Sønderjyllands Politi søger i den forbindelse vidner til brandstiftelsen, der skete omkring klokken 05.00 om morgenen.
‘Ved ildspåsættelsen kastede en yngre mand en molotovcocktail mod bygningen, hvorefter grillbaren brændte ned til grunden,’ oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
SE OGSÅ: PERSON FUNDET DØD PÅ GÅRD
Signalement af gerningsmanden:
- Mand
- Mellem 15 og 30 år gammel
- Var iført mørkt tøj med hætte
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker at tale med vidner, der har været i området omkring gerningstidspunktet.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte politikredsen på telefon 1-1-1-4.