Ulykke: Bevidstløs kvinde trukket op af Kolding å

Både politi, brand og redning var søndag aften tilstede ved Kongebrogade i Kolding, hvor en person var meldt i fare for at drukne.

“Vi får en anmeldelse kl. 18.07. Personen er trukket op af åen,” siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til presse-fotos.dk

Indsatsleder hos Trekant Brand, Arne Christensen siger til jv.dk, at der er tale om en kvinde, som var bevidstløs – men i live, da hun blev trukket op af åen.

Det vides ikke, hvorfor hun var landet i åen.

Hun blev kørt med ambulance til sygehuset. Det er usikkert, om hun overlever.