En kvinde er i kritisk tilstand, efter hendes tørklæde satte sig fast i et bagagebånd i en lufthavn
En kvindelig bagageoperatør er blevet hastet på hospitalet efter en ulykke i terminal 2 i Heathrow-lufthavnen i London.
Hun er ifølge det engelske medie The Sun i kritisk tilstand.
Ulykken skete, da kvinden var ved at løfte kufferter ud af et fly fra selskabet Loganair, der kom fra Skotland.
Her trak bagagebåndet tørklædet ind i rullebåndet, så kvinden også blev trukket ind i båndet.
Det vides ikke præcist, hvilket skader kvinden har pådraget sig, men hun blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand efter at være blevet behandlet af ambulancefolk og en læge på stedet.
Ulykken skete onsdag klokken 17.49. Der er ikke nyt om kvindens tilstand.
