
Politi og Trekantområdets Brand og Redning rykkede fredag formiddag ud til krydset mellem Skamlingvejen og Skartvedvej i Bjert, som ligger nær Kolding.
Årsagen til deres tilstedeværelse var, at en mand var ved at afbrænde grene, halm og byggeaffald, som var ved at sprede sig til et hegn og en å, beretter JydskeVestkysten.
– Branden var kun 5 gange 5 meter, men den var ved at sprede sig til et hegn og en å tæt på. Det kan have miljømæssige konsekvenser, hvis ilden spreder sig til en å, og derfor skulle vi hurtigt have den slukket, siger Arne Christensen, som er indsatsleder ved Trekant Brand til mediet.
Indsatslederen oplyser, at det ikke er tilladt at brænde affald af på den måde, som manden har gjort.
Derfor kan manden muligvis blive sigtet i forbindelse med branden.



