Ukrudtsbrænder skaber stor brand i tæt beboelse

Foto: Frederiksborg Brand & Redning

Brandvæsenet har netop slukket en brand i Hillerød. Branden startede som følge af uforsigtighed med en ukrudtsbrænder

Brandvæsenet og Nordsjællands Politi har mandag ved 15-tiden været til stede i en bebyggelse i Munkeengen i Hillerød.

Her er beredskabet rykket ud efter en anmeldelse om brand.

Ved ankomst til adressen stod et skur i meterhøje flammer, men brandvæsenet formåede at bekæmpe ilden hurtigt.

‘Branden er opstået grundet uforsigtighed med ukrudtsbrænder. Igen pas på når man bruger ukrudtsbrænder, det kan nemt antænde,’ oplyser brandvæsenet.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

SE OGSÅ: STAK KNIV FLERE GANGE I 32-ÅRIG: MAND FÆNGSLET I UHYGGELIG SAG