
Politi og brandvæsen er onsdag formiddag rykket ud til Krebsen i Svendborg, efter de har modtaget en melding om brand på stedet.
Det siger Fyns Politi til Presse-fotos.dk.
– Det er en person, som har været ude med en ukrudtsbrænder, der får fat i huset derude, siger Hans Jørgen Larsen, som er vagtchef ved Fyns Politi.
– Branden er blevet slukket, og vi har forladt stedet igen, siger han videre.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.



