Ukrudtsbrænder sætter ild i hus

Brandvæsenet er netop rykket ud til brand på en husgrund i Svenborg

En ukrudtsbrænder har tirsdag eftermiddag formentlig været skyld i en udbrudt brand i en have tilhørende et hus i Svenborg.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Jeg har talt med ejeren, der har fortalt mig, at han var i gang med en ukrudtsbrænder, der har resulteret i, at der gik ild i en brændestak, som lå op ad en havestue,” lyder det.

Ifølge brandvæsenets indledende anmeldelse er det den havestue, der er flammer i nu. Brandvæsenet er på stedet i flere køretøjer og foretager slukning.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Anmeldelsen er indløbet klokken 14.14.

SE OGSÅ: MAND HASTET PÅ HOSPITALET MED POLITIESKORTE EFTER ALVORLIG ARBEJDSULYKKE