Onsdag aften er brandvæsnet blevet kaldt ud til en villavej, da en ukrudtsbrænder har fået fat i en hæk, som ejeren af huset ikke havde intentioner om at brænde.
Et mindre hold brandfolk er ankommet til Albertslundvej i Albertslund og man har hurtigt fået styr på branden, inden den nåede at få fat på hele hækken.
Kort efter ankomsten er der blevet slukket på stedet og ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Beredskabet har sikret sig, at branden er helt slukket og med termisk kamera er det fastslået, at der ikke længere er fare for, at branden blusser op igen.