Ukrudtsbrænder antænder hæk: Politi og brandvæsen rykker ud

Ukrudtsbrænder antænder hæk i Slagelse

Brandvæsenet er sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag aften rykket ud til Oehlenschlægergade i Slagelse, hvor der er udbrudt brand.

Brandvæsenet ankom kort tid efter anmeldelsen til stedet og kunne konstatere flammer i en hæk.

Dem fik man bekæmpet, inden de spredte sig til bebyggelse.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at vidner fortæller, at det er en ukrudtsbrænder, der har fået antændt hækken.