En person er blevet kørt på hospitalet efter et voldsomt uheld i København. Personen er svært tilskadekommen
Et uheld spærrer onsdag morgen Bellahøjvej i det nordlige København.
“Det er en soloulykke. Det er en varebil, der har påkørt en parkeret bil,” oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til B.T..
Passageren i varebilen er kommet til skade og er kørt på hospitalet i en ambulance. Den præcise tilstand er dog ikke kendt.
Uheldet har gjort at vejen er spærret i begge retninger, men beredskabet er endnu ikke klar over, hvornår vejen genåbnes.
Billeder fra uheldet indikerer, at en bilinspektør er på stedet.
Anmeldelsen indløb klokken 07.01.
OPDATERING:
Københavns Politi oplyser klokke 08.35, at den tilskadekomne passager er en mand.
Han er blevet bragt til hospitalet i ‘svært tilskadekommen’ tilstand.
OPDATERING:
En person er afgået ved døden. Læs opdateringen HER.