Uheld spærrer kryds: ‘Find andre veje’

Fredag eftermiddag er der sket uheld mellem to biler og det har givet massiv kø i området.

Poltiet og beredskabet er på stedet og kommer til arbejde på stedet i længere tid.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er i øjeblikket til færdselsuheld i krydset Hellevad Bovvej/Kassøvej og krydset er spærret de næste 45 minutter”, lyder det i opslaget.

Politiet har ikke mange oplysninger omkring personskade eller årsag til ulykken i Rødekro.

Der er massiv kø på strækningen og derfor opfordrer politiet trafikanterne til at finde andre veje.

Samme eftermiddag er en anden vej blevet spærret, da flere ambulancer er rykket ud til et alvorligt uheld.