Uheld på travbane: Kusk kørt væk i ambulance

Der har tirsdag aften været et uheld på en travbanen ved Almindingen ved Aakirkeby på Bornholm.

En tilstedeværende fortæller til Presse-fotos.dk, at en hest pludselig så ud til at miste pusten og stoppede.

Det betød, at kusken fløj over hesten og landede på maven, hvor han blev liggende.

En ambulance blev tilkaldt, og kusken blev efterfølgende kørt væk med ambulance.

Det er endnu uvist, hvad der fik hesten til at stoppe op.

Det var Bygma i Rønne der havde inviteret på trav på Bornholms travbane tirsdag aften.

Travbanen fejrede nemlig fødselsdag tirsdag.

Byggemarkedet havde i den anledning givet gratis entrébilletter ud til fejringen af travbanen.

Det har ikke været muligt at få oplyst til stand på den tilskadekomne kusk.