25. feb. 2022 - 8:31

Uheld på motorvej



OPDATERET. En bil har fredag morgen været involveret i et trafikuheld på Svendborgmotorvejen mellem Kværndrup og Kirkeby.

Ifølge de første meldinger fra stedet, skyldes uheldet glatføre. Det er dog endnu ikke endeligt bekræftet.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Vejdirektoratet oplyser, at arbejdet på stedet forventes afsluttet klokken 09:25.

Til Presse-fotos.dk udtaler Fyns Politi, at man er på stedet og er ved at undersøge nærmere og derfor har sparsomme oplysninger.

– Jeg kan ikke sige så meget lige nu, men der er ikke nogen, som er kommet alvorligt til skade. Nu er vi ved at undersøge, om der er lettere tilskadekomne og finde ud af, hvad der præcis er sket, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.