
Der har fredag aften været et uheld på E20 Fynske Motorvej fra Odense i retning mod Middelfart.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikinfo.
Uheldet er sket i højre side af motorvejen, hvorfor der lige nu kun er ét spor farbart.
Politi og redningsmandskab er på stedet.
Ifølge Vejdirektoratet forventes oprydningsarbejdet tidligst at være overstået klokken 21:15.
Der er ingen melding om tilskadekomne på nuværende tidspunkt.




