Uffe Ellemann-Jensen bisættes i dag

Uffe Ellemann-Jensen bliver tirsdag bisat fra Holmens Kirke i det indre København klokken 12:00.

I skrivende stund er folk begyndt at ankomme til kirken.

Blandt andre Uffe Ellemann-Jensens søn og partiformand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og datteren, som er medlem af Folketinget for Venstre, Karen Ellemann.

Uffe Ellemann-Jensen døde 80 år gammel den 18. juni efter at have været plaget af en kræftsygdom i en årerække.

Uffe Ellemann-Jensen var tidligere udenrigsminister og var i mange år formand for Venstre, før han i 2001 forlod politik endegyldigt.

Bisættelsen finder sted kl. 12:00 i Holmens Kirke i det indre København.

Blandt gæsterne er både familie, venner og tidligere kolleger og samarbejdspartnere – danske, såvel som internationale – fra Uffe Ellemann-Jensens liv i politik.

Det er Uffe Ellemann-Jensen, der selv har lavet en liste over omkring 300 inviterede gæster til bisættelsen.

Han efterlader sig sin hustru, Alice Vestergaard, fire børn samt ti børnebørn.