Udrykning til gård: Viste sig at være brand i halmfyr

Politi og brandvæsen er tirsdag morgen rykket ud til en gård på Lundhøjvej i Ry, efter de modtog en melding om en gårdbrand på stedet.

Det oplyser Østjyllands Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

Det viste sig dog at være ganske udramatisk, oplyser operationschefen ved Østjyllands Brandvæsen Anders Jensen.

– Der var tale om en brand i et halmfyr, som hurtigt blev slukket, siger han.

Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med branden.