
Beredskabet slukker brand i Horsens
Sydøstjyllands Politi er sent tirsdag eftermiddag sammen med brandvæsenet rykket ud til Kildevej i Horsens.
Det sker i forbindelse med meldinger om bygningsbrand i en lejlighed tilhørende en etageejendom på vejen.
Fremme på adressen kunne brandvæsenet hurtigt få kontrol over situationen. Flammerne blev slukket, før de fik fat i hele bygningen.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
Sydøstjyllands Politi skal nu klarlægge brandårsagen.
SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD


