Tirsdag eftermiddag er redningsmandskabet rykket ud til Mosevej i Thyholm, hvor der er kommet melding om en drukneulykke.
Politiet er også med på opgaven, hvor betjente er set stå med kikkerter ud over vandet. En redningshelikopter er også i luften, men ingen personer er blevet reddet eller fundet endnu.
Opdatering kl. 18.25: Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Bang Andersen, siger til presse-fotos.dk, at der var tale om en eftersøgning efter to mænd, som pårørende havde meldt savnet. Mændene kom dog selv i land, og de var ikke på nogen måde i fare. De havde blot været ude at fiske i længere tid end normalt