Brandbiler og politibiler er til stede i et beboelseskvarter i Odense
Tirsdag klokken 21.21 har Fyns Politi sammen med brandvæsenet fået en anmeldelse om brand i et hus på Mullerupvænget i Odense.
Derfor er flere udrykningskøretøjer hastet ud mod stedet.
Ved ankomst trængte røgdykkere ind i huset, og kort efter kunne situationen meldes under kontrol.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der ikke tydelige tegn på brand set ude fra, men der har været røgudvikling i hjemmet.
Der er altså ikke nogen flammer, der har haft fat i hele bygningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: POLITIET: PÅVIRKET BILIST KØRER LILLE PIGE IHJEL
Politiet har ikke meldt ud, at nogen personer er kommet til skade.
Beredskabet er nu i gang med at ventilere ejendommen, mens man forsøger at klarlægge brandårsagen.





