Udrykning efter melding om brand: Plastik kom for tæt på kogeplade

Politi og beredskab rykkede onsdag ud til en melding om brand i en lejlighed i Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Ved ankomst kunne det dog konstateres, at der ikke var brand i lejligheden.

– Det drejer sig om noget plastik, som er kommet lidt for tæt på en kogeplade i lejligheden og i den forbindelse har udviklet noget røg, fortæller Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller også, at der ikke er sket nogen skade i lejligheden og at ingen personer er kommet til skade på stedet.