Udland: 35 dræbt og 60 kvæstet i gigantulykke

35 mennesker er blevet dræbt, mens 60 er blevet såret efter et massesammenstød mellem køretøjer i Egypten. Se video nederst af ulykken

Et olielæk fra et enkelt køretøj har resulteret i en kæmpe færdselsulykke i den egyptiske Beheira region, der ligger på nordkysten i landet.

Det skriver Sky News.

Olielækket fra køretøjet menes at være skyld i kollisionen, som fik flere biler til at bryde i brand, melder politikilder ifølge al-Ahram

‘Et forfærdeligt sammenstød på Kairo-Alexandria-ørkenvejen nær Wadi al-Natroun har ført til 35 menneskers død, hvoraf mindst 18 blev brændt,’ skriver den statslige avis al-Ahram

Ifølge lokale medier skal ulykken være sket på en ørkenvej mellem Kairo og byen Alexandria tidligere på lørdagen.

SE OGSÅ: ALVORLIGT KVÆSTET: UNGE KVINDER KØRT NED PÅ FORTOVET AF LATTERGASPÅVIRKET BILIST

Billeder på sociale medier viser en stor menneskemængde, der står ved ulykkesstedet og kigger. Sort røg stiger op fra brændende biler, mens mange holder i kø.

Seks biler og en passagerbus er udbrændte som følge af ulykken, lyder meldinger ifølge nyhedsbureauet dpa.