Anklagemyndigheden ville have udvist to udlændinge fra sag om pistolrøveri. Men landsretten afviser – ligesom byretten.
To udlændinge, der er dømt i en våbensag, kan ånde lettede op efter en dom i Østre Landsret.
Her havde anklagemyndigheden krævet, at de blev udvist af Danmark, men det har landsrettens dommere afvist.
(Artiklen forsætter under billedet)
De to mænd får i stedet en advarsel om udvisning. Desuden straffes de med fængsel i henholdsvis ni og ti måneder.
Dommen er dermed endt ligesom byrettens dom, der faldt i april sidste år. Det skriver TV 2/Bornholm.
En tredje tiltalt har i landsretten også fået stadfæstet sin dom fra byretten. Han idømmes tre års fængsel.
Ifølge TV 2/Bornholm har landsretten stadfæstet dommene, da alle tre tiltalte har haft forsæt til røveri.
I alt blev seks unge mænd dømt i sagen i byretten. Men ankesagen omhandlede kun tre af dem.
Sagen omhandler et røveri af en pistol, der senere blev fundet på Galløkken syd for Rønne.
Pistolen blev fundet af en ældre mand fra Rønne, som tog den med hjem, men kom tilbage med den igen. Et par dage senere blev den hentet af den ældre mands kone, som lagde den tilbage igen.
Manden blev senere dømt i en særskilt sag.
Efter fundet af pistolen, kom politiet frem til, at pistolen i oktober 2022 blev frarøvet to andre, som var i færd med at sælge den.
/ritzau/
Samme dag er det kommet frem, at en dansk turist er blevet overfaldet med kniv på sin ferie.