Vi er videre. Det er sket. Tyskland står for skud, og de er ikke en anelse bange for danskerne.
Med bagenden i vandskorpen som man siger.
Vi klarede det lige med nød og næppe – tre point i tre kampe, det er næsten en præstation i sig selv.
Nu står det danske landshold over for en gigantisk udfordring.
Tyskerne har taget kampstilling, og i de tyske medier viser det sig også, at de har selvtilliden i orden syd for grænsen.
‘En ordentlig mundfuld for de rød-hvide,’ vurderer landsholdsprofilen Michael Ballack på tysk tv som ekspert ifølge DR.
‘Vi behøver ikke være bange for Danmark. De spillede harmløst og ikke kreativt i alle tre kampe. Tyskland er klar favorit. Vi behøver virkelig ikke at være bange for holdet, sagde Ballack efter Danmarks nullert mod Serbien,’ skriver DR.
Det er tydeligt hos flere tyske medier, at de ikke anser Danmark for en særlig farlig trussel.
Uden sejr, men fair nok: Harmløse danskere møder Tyskland, skriver Kicker.
I en meningsmåling lavet af det tyske medie tror 86% af tyskerne på, at de selv vinder, hvor kun 14% procent anser Danmark som den mulige vinder af kampen.
Det går løs på lørdag klokken 21, og Presse-fotos.dk kommer til at dække begivenhederne intenst. Følg med her på siden, hvor vi deler guides til de bedste arrangementer, optakt og meget, meget mere.