Tyskerne sænker priserne – vi nærmer os 18 kroner

Prisen for benzin nærmede sig 18 kroner pr. liter 1. juni 2022.

Krigen i Ukraine er dyr for mange – også de danske bilister.

Inden Ruslands invasion af Ukraine lå benzinprisen på omkring 12 kroner pr. liter. Men nu er den steget til over 17 kroner pr. liter. Og den kan meget snart komme op på over 18 kroner.

Årsagen til prisen er Vestens sanktioner mod Rusland. Sanktionerne betyder, at det ikke længere er tilladt at importere olie fra Rusland. På den måde bliver der mindre olie, og derfor bliver den dyrere at købe.

En pris på næsten 18 kroner pr. liter er mere end fordobling på to år. Da corona-pandemien netop var brudt ud i foråret 2020, kunne de danske bilister tanke benzin til under ni kroner pr. liter.

Sønderjyder, der bor tæt på grænsen til Tyskland, kan dog med fordel køre en tur over grænsen.

Listeprisen for benzin i Tyskland er 2,14 euro pr. liter. Det svarer til lidt over 16 kroner.

Årsagen er, at den tyske forbundsregering har sænket afgifterne på benzin. Denne afgiftsrabat varer foreløbig indtil slutningen af august 2022.

Sådan var prisen på benzin to måneder efter corona-nedlukningen i 2020.

Sådan var prisen på benzin pr. liter umiddelbart efter corona-nedlukningen i 2020.