16 tidligere anbragte børn står frem i en ny TV2-dokumentar. Her åbner de op om, at de for årtier siden blev udsat for seksuelle krænkelser. Det er sket af ansatte på behandlingshjemmet Bøgholt i Viby J ved Aarhus.
Det sker i TV 2’s dokumentar “Bøgholts misbrugte børn”.
Det oplyser samme medie selv i en pressemeddelelse.
Overgrebene skulle have fundet sted i 70’erne, 80’erne og 90’erne.
Samlet set er der i TV2-dokumentaren 27 kilder, der fortæller til medier, at de enten har set eller fået betroet af andre, at pædagoger var seksuelt overskridende.
Chikita Jacobsen og Majbritt Uhre er bare to af de tidligere anbragte børn, der nu står frem og fortæller om de forfærdelige hændelser.
“Jeg synes, det er vigtigt at få frem, hvad der er sket for så mange år siden, fordi det kan hjælpe børn og unge i dag til at forstå, at sådan noget er ikke i orden.”
Sådan udtaler hun om sin motivation til at medvirke i TV2-dokumentaren, hvor også Majbritt Uhre åbner op.
“Ved at vi står frem, vil vi faktisk gerne have noget anerkendelse for det. Og vi vil egentlig gerne have en undskyldning for, at vi har været i statens varetægt, og vi er simpelthen bare ikke blevet passet ordentligt på,” siger hun.
Syv forskellige pædagoger
Der rettes i TV2-dokumentaren beskyldninger mod syv af de pædagoger, der arbejdede på Bøgholt i løbet af de tre årtier.
En af dem blev i 1987 anmeldt til politiet, og i 1988 blev han idømt otte måneders betinget fængsel. Dommen blev dengang baseret på, at han havde haft samleje med anbragte børn, samt seksuel omgang med en 13-årig pige.
Ikke første gang
TV2-dokumentaren, der nu sætter fokus på problemet, er ikke den første i rækken.
Tidligere har der været andre beretninger om overgreb på danske børne- og behandlingshjem, herunder drengehjemmet Godhavn.
Efter en DR-dokumentar om de såkaldte godhavnsdrenge, altså de nu voksne mænd, som havde været på drengehjemmet, blev der sat fokus på emnet.
Der blevet foretaget en undersøgelse af omfanget af overgreb på børn på 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976.
Godhavnsdrengene fik i 2019 en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) oplyser til TV2, at der ikke er lagt op til nye undersøgelser af området. Det skyldes, at staten fra 1976 ikke længere havde tilsynspligten med institutioner under børne- og ungdomsforsorgen.
Hun kalder det samtidig “dybt ulykkeligt” at se TV2-dokumentaren.
Behandlingshjemmet Bøgholt lukkede i 2014. I dag bruges stedet til socialpædagogiske tilbud til børn.
Den sorte svane
TV2 udgiver dokumentaren i køvandet på den store succes ‘Den sorte svane’.
“En kvindelig jurist med forbindelser til store dele af den danske underverden beslutter sig for at bryde med sit gamle miljø. Hun bliver muldvarp for en gruppe journalister, og med skjult kamera begynder hun at afsløre alt fra rockere til advokater og store erhvervsdrivende.”
Sådan beskriver TV2 selv serien, der ligger på deres egen streamingtjeneste.
Første afsnit af den nye dokumentarserie ‘Bøgholts misbrugte børn’, kan ses fra mandag den 16. september på TV2 Play og på TV2.