Mandag aften er politiet rykket ud med flere patruljer, efter der er kommet en anmeldelse om tumult og uorden på Old Irish Pub i København.
Flere betjente er i gang med at afhøre folk på stedet, hvor man også har fået kontakt til en mand, som er blevet taget med af politiet.
Det fortæller vagtchef Jonathan Wald, Københavns Politi, til Presse-fotos.dk

“Vi har sendt nogle patruljer afsted efter vi fik anmeldelsen og mindst en person er blevet taget med af patruljerne, som var rykket ud på stedet”, lyder den korte udmelding fra vagtchefen.
Politiet har sikret, at der ikke er fare for hverken personale eller gæster på pubben og derefter kørt fra stedet.







