Tumult efter pokalkamp: Tre anholdt og tre sigtet for knivlov og greb på stadionvagt

Arkivfoto

Torsdag aften spillede Viborg FF og AAB pokalkamp på Viborg Stadion. Men efter kampen er flere fans gået i totterne på hinanden, så politiet har grebet ind og foretaget flere anholdelser.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Tre AAB fans er blevet anholdt og yderligere tre er blevet sigtet efter opgøret.

De tre sigtede har blandt andet taget hårdt fat i en stadionvagt på stedet, hvor de også har kastet med øl efter vagten.

Politiet har fået styr på situationen, og de tre AAB fans er yderligere blevet sigtet for overtrædelse af knivloven og maskeringsforbuddet.

Kampen endte 1-0 til Viborg FF